[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_5,3_5,1_5″ _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_5″ _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_heading title=”Behandling af stress hos Gr\u00f8nnegaard Psykologi” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_heading][et_pb_text _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”10px|10px|10px|20px|false|false” border_style_all=”none” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Her er et udpluk af typiske udsagn, \u00f8nsker og sp\u00f8rgsm\u00e5l fra klienter, der kommer med symptomer p\u00e5 stress:<\/strong><\/p>\n Hvorfor reagerer jeg som jeg g\u00f8r?<\/em><\/p>\n Skal jeg sygemelde mig?<\/em><\/p>\n Hvorn\u00e5r er jeg klar til at komme p\u00e5 arbejde igen?<\/em><\/p>\n Hvad kan jeg g\u00f8re ved mit tankemylder?<\/em><\/p>\n Jeg tvivler p\u00e5 mig selv!<\/em><\/p>\n Jeg sover rigtig d\u00e5rligt!<\/em><\/p>\n Jeg har ingen energi!<\/em><\/p>\n Er jeg stresset? \u2013 Er jeg deprimeret?<\/em><\/p>\n Jeg er doven!<\/em><\/p>\n Jeg f\u00e5r ikke gjort de ting jeg skal!<\/em><\/p>\n Jeg tr\u00e6kker mig socialt.<\/em><\/p>\n Skal jeg g\u00e5 p\u00e5 pension?<\/em><\/p>\n Den ene dag kan jeg en masse den n\u00e6ste er jeg skr\u00f8belig og kan ingenting.<\/em><\/p>\n Skal jeg sige op fra mit arbejde?<\/em><\/p>\n Er det min skyld?<\/em><\/p>\n \u2026 man kan jo ikke lave om p\u00e5 andre!\u00a0<\/em>[eller kan man?]<\/strong><\/p>\n Jeg \u00f8nsker mig en bedre balance mellem arbejde og privatliv!<\/em><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_toggle title=”I et behandlingsforl\u00f8b hos mig” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” title_level=”h1″ closed_title_font_size=”30px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n – p\u00e5tager jeg mig ansvaret for at give dig den viden og de muligheder, der medf\u00f8rer lettelse, h\u00e5b, motivation, nysgerrighed og en anelse mod til at g\u00f8re hvad der er mest hensigtsm\u00e6ssigt for dig \u2013 i denne periode og m\u00e5ske i al fremtid.<\/p>\n Ift. en stressproblematik, hvor et n\u00f8glebegreb er restitution, kan det for eksempel dreje sig om at sk\u00e6rpe opm\u00e6rksomheden p\u00e5 hvad du egentlig har brug for, herunder at v\u00e6re ekstra god ved dig selv, slippe noget ansvar samt sige fra ift. andres krav eller foresp\u00f8rgsler om din hj\u00e6lp.<\/p>\n Du skal m\u00f8des p\u00e5 et niveau som passer til dig, der hvor du er p\u00e5 et givet tidspunkt. F.eks.er der mange af mine klienter som er helt uden energi, mod, lyst, tillid til sig selv eller andre, og med en udmattet hjerne, n\u00e5r de kommer ind ad d\u00f8ren f\u00f8rste gang. Hen modslutningen er dette billede typisk vendt til en tro p\u00e5 egne evner i forhold til at s\u00e6tte sig selv i centrum og herfra handle og p\u00e5virke sin situation hensigtsm\u00e6ssigt. Her skal du selvf\u00f8lgelig udfordres p\u00e5 andre niveauer, og samtalerne kan have pr\u00e6g af coachende indhold.<\/p>\n Det hele sker i realistiske, overkommelige skridt \u2013 ofte med stor effekt.<\/p>\n Herunder ses nogle omr\u00e5der som jeg har fokus p\u00e5 i behandlingen af stress.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”Beskyttelsessystemet” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n – ogs\u00e5 kaldet det autonome nervesystem eller kamp\/flugt-systemet. Beskyttelsessystemet er rasende effektivt, men kan synes primitivt idet det forst\u00e5r mange ting aldeles anderledes end vores bevidste rationalitet. Dets form\u00e5l er at undg\u00e5 eller h\u00e5ndtere trusler, ubehag og smerte her og nu, og bekymrer som s\u00e5dan ikke om fremtiden. Det er netop det som vores bevidste rationalitet er rigtig god til: at planl\u00e6gge og sikrer os ud i fremtiden. Et rigtig godt eksempel p\u00e5 denne forskel mellem beskyttelsessystemets \u201dprimitive\u201d her-og-nu-funktion og vores rationelle \u201dfornuft\u201d ses, hvis vi i en tilstand af h\u00f8j stress insisterer p\u00e5 at tr\u00e6ne rigtig h\u00e5rdt i fitnesscentret fordi det skulle v\u00e6re sundt og godt for os p\u00e5 den lange bane (og fordi vi oplever et midlertidigt boost af velv\u00e6re-hormoner); her vil beskyttelsessystemet efterf\u00f8lgende reagere med en form for forskr\u00e6kkelse, idet det forst\u00e5r vores tr\u00e6ningstilstand med h\u00f8j puls, hiven efter vejret, sved osv. som en stor trussel \u2013 som at nu er vi virkeligt i livsfare. Beskyttelsessystemet tvinges s\u00e5ledes til at v\u00e6re h\u00f8j-aktivt, hvilket medf\u00f8rer eller vedligeholder stresssymptomer \u2013 fx s\u00f8vnbesv\u00e6r og et markant forh\u00f8jet behov for kontrol, vished og forudsigelighed.<\/p>\n Hvad dit beskyttelsessystem tolker som trusler eller ubehag, og hvordan du letter dets greb og styring vil altid v\u00e6re relevant, hvis du kommer med en stressproblematik.<\/p>\n Her kan vi inddrage afsp\u00e6ndings- og mindfulness-teknikker hvis du er nysgerrig p\u00e5 dette.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”Den udk\u00f8rte hjerne” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Hjernen er det absolut centrale forst\u00e5elses- og styringsorgan i alt hvad vi g\u00f8r, t\u00e6nker og f\u00f8ler. En frisk hjerne er vores absolut bedste v\u00e6rkt\u00f8j i forhold til alt hvad vi g\u00f8r, og tilsvarende er en udk\u00f8rt hjerne vores ringeste v\u00e6rkt\u00f8j \u2013 og den forst\u00e5else bliver vi n\u00f8dt til at v\u00e6re realistiske omkring, n\u00e5r vi stiller os selv forventninger og udfordringer \u2013 s\u00e6rligt n\u00e5r vi er stressede og hjernen er meget tr\u00e6t. Det er typisk at vi kommer til at belaste hjernen yderligere i vores bestr\u00e6belser p\u00e5 at n\u00e5 vores m\u00e5l \u2013 dvs. vi ender med en negativ spiral.<\/p>\n Hvordan du behandler din udk\u00f8rte hjerne optimalt og g\u00f8r den frisk igen vil helt sikkert v\u00e6re et emne, hvis du kommer med en stressproblematik.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”Automatikker” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Med automatikker menes vaner og reaktionsm\u00f8nstre i forhold til f.eks. at forst\u00e5 sig selv og sin omverden, i forhold til at h\u00e5ndtere situationer og oplevelser, samt i forhold til ens overbevisninger af hvad er det rigtige og det forkerte.<\/p>\n Noget, af det mennesket er rigtig god til, er at automatisere sine handlinger og tankem\u00f8nstre. Automatikkerne eller vaneadf\u00e6rden skabes p\u00e5 et tidspunkt hvor netop denne adf\u00e6rd er hensigtsm\u00e6ssig for os (her skelnes ikke mellem gode og d\u00e5rlige vaner \u2013 for adf\u00e6rden som danner vanen er altid hensigtsm\u00e6ssig her og nu \u2013 om det s\u00e5 g\u00e6lder at jeg undg\u00e5r ubehaget ved sk\u00e6nderi eller om jeg skal have nogle snacks). Senere i livet kan det s\u00e5 ske at den adf\u00e6rd som var hensigtsm\u00e6ssig tidligere, bliver uhensigtsm\u00e6ssig nu, i en aktuel sammenh\u00e6ng. Et typiske eksempel knyttet til stress er, at den person som ikke kan sige nej, bliver overbelastet: Tidligere har det kunnet h\u00e6nge sammen med personens ressourcer at p\u00e5tage sig opgaver og ansvar (og personen har m\u00e5ske lige siden han\/hun var lille barn haft evnerne og kapaciteterne til at hj\u00e6lpe andre), men ofte l\u00e6gger vi gennem livet flere og flere opgaver og mere og mere ansvar p\u00e5 vores skuldre, og hvis man ikke selv form\u00e5r at regulere denne m\u00e6ngde (= at sige nej), s\u00e5 bruger man flere ressourcer end man har, og s\u00e5 bliver man overbelastet.<\/p>\n At du bliver klog p\u00e5 dine automatikker, herunder eventuelle udfordringer med at sige nej, kan v\u00e6re centrale emner i samtalerne.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”Det sociale” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Som udgangspunkt er det vigtigt at den stressramte kommer i restitution og bliver klog p\u00e5 sig selv i den henseende, men det er tilsvarende afg\u00f8rende at ens sociale omgivelser (privat og p\u00e5 arbejde) er lydh\u00f8re og samarbejdende. Som stressramt har man behov for at have det v\u00e6sentligt nemmere og mere trygt end normalt \u2013 fx m\u00e5lt p\u00e5 opgavem\u00e6ngde, opgavekompleksitet, ansvar, samt behov for st\u00f8tte og fleksibilitet.<\/p>\n Et v\u00e6sentligt faktum er, at det at v\u00e6re social og forholde sig til andre mennesker er s\u00e6rdeles kr\u00e6vende for hjernen i forhold til n\u00e5r vi bare skal forholde os til os selv. N\u00e5r vi er stressede (og hjernen per definition er ringere fungerende), bliver vi derfor rigtig hurtigt udtr\u00e6ttet af sociale aktiviteter. Her er det vigtigt, at vi form\u00e5r at give os selv mulighed for at komme ud af det sociale n\u00e5r vi m\u00e6rker tr\u00e6theden \u2013 dette er ofte et emne vi tager op i samtalerne.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”Tilpasset arbejdssituation eller optrapningsplan” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Hvis du har mulighed for at f\u00e5 hj\u00e6lp i tide, kan du ved at tilpasse dine arbejdsforhold efter dine behov komme i bedring og genoprette dit s\u00e6dvanlige funktionsniveau.<\/p>\n <\/p>\n Hvis du er sygemeldt med stress, f\u00e5r du p\u00e5 et tidspunkt brug for en optrapningsplan, som du laver i samarbejde med din arbejdsgiver og evt. mig. Den er en oversigt over hvordan du over flere uger stiger fra et meget lavt niveau i arbejdstid (fx 2 + 2 timer om ugen), opgavekompleksitet og ansvar, til at ende med fuld tid og dit normale funktionsniveau.<\/p>\n Dine behov, som afd\u00e6kkes ved hj\u00e6lp af ovenst\u00e5ende fokusomr\u00e5der, bliver udgangspunkt for tilpasningen eller planen.<\/p>\n Et fint aspekt ved en periode med tilpasning eller plan er, at der typisk bliver opm\u00e6rksomhed p\u00e5 nogle ting som normalt er sv\u00e6rt at skabe den forn\u00f8dne opm\u00e6rksomhed p\u00e5. Herunder at du fx f\u00e5r plads til at registrere og respektere egne behov og n\u00f8dvendigheder samt handle hensigtsm\u00e6ssigt p\u00e5 disse \u2013 fx at sige til\/fra.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_heading title=”Hvad er stress?” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”10px||10px||false|false” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_heading][et_pb_toggle title=”En naturlig reaktion” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” title_level=”h3″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Stress<\/strong>\u00a0er kroppens naturlige reaktion p\u00e5 udfordringer eller belastninger, som opst\u00e5r, n\u00e5r vi st\u00e5r over for situationer, der f\u00f8les truende, kr\u00e6vende eller overv\u00e6ldende. Det er en biologisk og psykologisk tilstand, hvor kroppen frigiver hormoner som adrenalin og kortisol for at hj\u00e6lpe os med at h\u00e5ndtere pres, enten ved at\u00a0k\u00e6mpe, flygte eller fryse<\/strong>.<\/p>\n <\/p>\n Man kan dele stress op i positiv hhv. negativ stress:<\/strong><\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”Symptomer p\u00e5 stress” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Den negative stress kan manifestere sig forskelligt fra person til person og p\u00e5virke mange aspekter af det daglige liv.<\/p>\n Symptomer p\u00e5 stress kan opdeles i kategorierne:\u00a0tanker<\/strong>,\u00a0f\u00f8lelser<\/strong>,\u00a0adf\u00e6rd<\/strong>\u00a0og\u00a0kropslige reaktioner<\/strong>. Herunder ses typiske symptomer indenfor hver kategori:<\/p>\n Tanker (Kognitive symptomer)<\/strong><\/p>\n F\u00f8lelser (Emotionelle symptomer)<\/strong><\/p>\n Adf\u00e6rd (Adf\u00e6rdsm\u00e6ssige symptomer)<\/strong><\/p>\n Kropsligt (Fysiske symptomer)<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Herudover kan man sige at stress har det med at trykke p\u00e5 vores \u00f8mmeste punkter<\/strong><\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”Stressens biologiske respons” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n N\u00e5r vi oplever stress, aktiveres kroppens\u00a0sympatiske nervesystem<\/strong>. Dette f\u00f8rer til en r\u00e6kke fysiologiske \u00e6ndringer:<\/p>\n Disse \u00e6ndringer hj\u00e6lper kroppen med at h\u00e5ndtere kortvarige farer eller udfordringer, men hvis stressen varer ved over l\u00e6ngere tid, kan det skade b\u00e5de krop og sind.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”\u00c5rsager til stress er mange, fx:” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” custom_margin=”10px||10px|25px|false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Stress kan medf\u00f8re:<\/strong><\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”5 forskellige former for stress” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” title_level=”h1″ closed_title_font_size=”30px” custom_margin=”10px||10px||false|false” custom_padding=”10px||10px||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Ovenfor er det mest typiske \u00e5rsager til udviklingen af stress beskrevet.<\/p>\n Herunder er en beskrivelse af 5 forskellige former for stress og deres \u00e5rsager beskrevet:\u00a0relationel stress<\/strong>,\u00a0burnout<\/strong>,\u00a0boreout, moralsk stress<\/strong>\u00a0og\u00a0eksistentiel stress<\/strong>. Disse begreber relaterer sig til forskellige typer stress og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktioner p\u00e5 belastninger, men de har hver deres s\u00e6rlige fokus og udl\u00f8sende faktorer.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”1) Relationel stress” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” custom_margin=”5px||5px|25px|false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Stress, der opst\u00e5r som f\u00f8lge af relationelle forhold p\u00e5 arbejdspladsen, udspringer af de udfordringer, der kan f\u00f8lge med komplekse, menneskelige dynamikker i arbejdsmilj\u00f8et. Her handler stressen om de relationelle aspekter af arbejdsdagen, der kan f\u00f8re til belastning, mistrivsel og i sidste ende til stresssymptomer. Disse relationelle forhold kan omfatte uoverensstemmelser, d\u00e5rlig kommunikation, magtkampe, manglende tillid eller st\u00f8tte samt konfliktfyldte eller uafklarede roller. N\u00e5r relationerne ikke fungerer, kan det f\u00f8re til et arbejdsmilj\u00f8 pr\u00e6get af usikkerhed og utryghed, som kan belaste den enkelte b\u00e5de mentalt og fysisk.<\/p>\n Typiske symptomer p\u00e5 relationel stress<\/strong><\/p>\n Stress, der opst\u00e5r af relationelle \u00e5rsager, kan vise sig p\u00e5 forskellige m\u00e5der:<\/p>\n \u00c5rsager til relationel stress p\u00e5 arbejdspladsen<\/strong><\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”2) Burnout” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Burnout<\/strong>\u00a0er en tilstand af\u00a0fysisk, f\u00f8lelsesm\u00e6ssig og mental udmattelse<\/strong>, der typisk opst\u00e5r som f\u00f8lge af\u00a0langvarig stress<\/strong>\u00a0og overbelastning, is\u00e6r i relation til arbejdspladsen. Det er en tilstand, hvor personen oplever, at de ikke l\u00e6ngere kan klare kravene eller stressfaktorerne i deres liv, is\u00e6r n\u00e5r disse krav har v\u00e6ret vedvarende uden tilstr\u00e6kkelig restitution.<\/p>\n Typiske symptomer:<\/strong><\/p>\n \u00c5rsager:<\/strong><\/p>\n Burnout er ofte relateret til arbejdsrelaterede faktorer, men kan ogs\u00e5 opst\u00e5 som f\u00f8lge af langvarige personlige belastninger. Det kan f\u00f8re til alvorlige psykiske problemer som depression og angst, hvis det ikke behandles.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”3) Boreout” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Boreout<\/strong>\u00a0beskriver en form for psykisk udmattelse og demotivation, der opst\u00e5r som f\u00f8lge af\u00a0kedsomhed<\/strong>,\u00a0mangel p\u00e5 udfordringer<\/strong>, og\u00a0understimulerende<\/strong> eller monotont arbejde. Boreout er det modsatte af stress for\u00e5rsaget af overbelastning \u2013 her er problemet snarere, at personen f\u00f8ler sig undervurderet <\/strong>eller overfl\u00f8dig <\/strong>p\u00e5 arbejdspladsen, hvilket kan f\u00f8re til en f\u00f8lelse af meningsl\u00f8shed.<\/p>\n Typiske symptomer:<\/strong><\/p>\n \u00c5rsager:<\/strong><\/p>\n Boreout kan f\u00f8re til alvorlige konsekvenser, herunder depression, lavt selvv\u00e6rd og en generel f\u00f8lelse af meningsl\u00f8shed i arbejdet.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”4) Moralsk stress” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Moralsk stress<\/strong>\u00a0opst\u00e5r, n\u00e5r en person oplever en konflikt mellem deres egne\u00a0moralske eller etiske v\u00e6rdier<\/strong>\u00a0og de krav eller handlinger, de skal udf\u00f8re \u2013 typisk i en professionel sammenh\u00e6ng. Det kan forekomme, n\u00e5r en person f\u00f8ler sig tvunget til at handle p\u00e5 m\u00e5der, der g\u00e5r imod deres egen\u00a0moralske overbevisning<\/strong>, eller n\u00e5r de er vidner til eller medvirker i handlinger, de anser for forkerte eller uetiske.<\/p>\n Typiske symptomer:<\/strong><\/p>\n \u00c5rsager:<\/strong><\/p>\n Moralsk stress kan lede til en dybere krise, hvor personen oplever en splittelse mellem sin egen integritet og de krav, der stilles af omgivelserne.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”5) Eksistentiel stress” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Eksistentiel stress<\/strong>\u00a0er en dybere form for stress, der opst\u00e5r som f\u00f8lge af sp\u00f8rgsm\u00e5l eller tvivl om\u00a0livets mening<\/strong>,\u00a0ens form\u00e5l<\/strong>\u00a0eller\u00a0ens egen eksistens<\/strong>. Denne type stress kan opst\u00e5 i perioder med store livsforandringer, tab, kriser eller alvorlige sygdomme, hvor individet begynder at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved sin egen v\u00e6rdi, betydning og fremtid.<\/p>\n Typiske symptomer:<\/strong><\/p>\n \u00c5rsager:<\/strong><\/p>\n Eksistentiel stress handler ofte om en dybere s\u00f8gen efter mening, identitet og tilh\u00f8rsforhold og kan kr\u00e6ve hj\u00e6lp og st\u00f8tte fra professionelle eller n\u00e6re relationer.<\/p>\n [\/et_pb_toggle][et_pb_heading title=”Den arbejdsrelaterede stress” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”10px||10px||false|false” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_heading][et_pb_toggle title=”Hvorfor udvikler man arbejdsrelateret stress?” _builder_version=”4.24.1″ _module_preset=”502de8a9-152e-49e7-ba5f-c4327689ed0c” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Arbejdsrelateret stress opst\u00e5r, n\u00e5r kravene p\u00e5 arbejdspladsen overstiger en persons evne til at h\u00e5ndtere dem effektivt. Det kan udvikle sig som f\u00f8lge af en kombination af ydre pres og indre faktorer, s\u00e5som arbejdsmilj\u00f8, organisatoriske strukturer, personlighedstr\u00e6k og individuelle coping-strategier. N\u00e5r stressen bliver vedvarende eller for intens, kan det f\u00f8re til udmattelse, nedsat produktivitet og alvorlige fysiske og psykiske helbredsproblemer.<\/p>\n Der er mange faktorer, der kan f\u00f8re til udviklingen af arbejdsrelateret stress, og disse faktorer kan opdeles i b\u00e5de\u00a0eksterne<\/strong>\u00a0(arbejdsm\u00e6ssige) og\u00a0interne<\/strong>\u00a0(personlige) \u00e5rsager:<\/p>\n Eksterne faktorer (arbejdsmilj\u00f8et)<\/strong><\/p>\n Interne faktorer (personlige faktorer)<\/strong><\/p>\n\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n