– påtager jeg mig ansvaret for at give dig den viden og de muligheder, der medfører lettelse, håb, motivation, nysgerrighed og en anelse mod til at gøre hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig – i denne periode og måske i al fremtid.

Ift. en stressproblematik, hvor et nøglebegreb er restitution, kan det for eksempel dreje sig om at skærpe opmærksomheden på hvad du egentlig har brug for, herunder at være ekstra god ved dig selv, slippe noget ansvar samt sige fra ift. andres krav eller forespørgsler om din hjælp.

Du skal mødes på et niveau som passer til dig, der hvor du er på et givet tidspunkt. F.eks.er der mange af mine klienter som er helt uden energi, mod, lyst, tillid til sig selv eller andre, og med en udmattet hjerne, når de kommer ind ad døren første gang. Hen modslutningen er dette billede typisk vendt til en tro på egne evner i forhold til at sætte sig selv i centrum og herfra handle og påvirke sin situation hensigtsmæssigt. Her skal du selvfølgelig udfordres på andre niveauer, og samtalerne kan have præg af coachende indhold.

Det hele sker i realistiske, overkommelige skridt – ofte med stor effekt.

Herunder ses nogle områder som jeg har fokus på i behandlingen af stress.

– også kaldet det autonome nervesystem eller kamp/flugt-systemet. Beskyttelsessystemet er rasende effektivt, men kan synes primitivt idet det forstår mange ting aldeles anderledes end vores bevidste rationalitet. Dets formål er at undgå eller håndtere trusler, ubehag og smerte her og nu, og bekymrer som sådan ikke om fremtiden. Det er netop det som vores bevidste rationalitet er rigtig god til: at planlægge og sikrer os ud i fremtiden. Et rigtig godt eksempel på denne forskel mellem beskyttelsessystemets ”primitive” her-og-nu-funktion og vores rationelle ”fornuft” ses, hvis vi i en tilstand af høj stress insisterer på at træne rigtig hårdt i fitnesscentret fordi det skulle være sundt og godt for os på den lange bane (og fordi vi oplever et midlertidigt boost af velvære-hormoner); her vil beskyttelsessystemet efterfølgende reagere med en form for forskrækkelse, idet det forstår vores træningstilstand med høj puls, hiven efter vejret, sved osv. som en stor trussel – som at nu er vi virkeligt i livsfare. Beskyttelsessystemet tvinges således til at være høj-aktivt, hvilket medfører eller vedligeholder stresssymptomer – fx søvnbesvær og et markant forhøjet behov for kontrol, vished og forudsigelighed.

Hvad dit beskyttelsessystem tolker som trusler eller ubehag, og hvordan du letter dets greb og styring vil altid være relevant, hvis du kommer med en stressproblematik.

Her kan vi inddrage afspændings- og mindfulness-teknikker hvis du er nysgerrig på dette.

Hjernen er det absolut centrale forståelses- og styringsorgan i alt hvad vi gør, tænker og føler. En frisk hjerne er vores absolut bedste værktøj i forhold til alt hvad vi gør, og tilsvarende er en udkørt hjerne vores ringeste værktøj – og den forståelse bliver vi nødt til at være realistiske omkring, når vi stiller os selv forventninger og udfordringer – særligt når vi er stressede og hjernen er meget træt. Det er typisk at vi kommer til at belaste hjernen yderligere i vores bestræbelser på at nå vores mål – dvs. vi ender med en negativ spiral.

Hvordan du behandler din udkørte hjerne optimalt og gør den frisk igen vil helt sikkert være et emne, hvis du kommer med en stressproblematik.

Med automatikker menes vaner og reaktionsmønstre i forhold til f.eks. at forstå sig selv og sin omverden, i forhold til at håndtere situationer og oplevelser, samt i forhold til ens overbevisninger af hvad er det rigtige og det forkerte.

Noget, af det mennesket er rigtig god til, er at automatisere sine handlinger og tankemønstre. Automatikkerne eller vaneadfærden skabes på et tidspunkt hvor netop denne adfærd er hensigtsmæssig for os (her skelnes ikke mellem gode og dårlige vaner – for adfærden som danner vanen er altid hensigtsmæssig her og nu – om det så gælder at jeg undgår ubehaget ved skænderi eller om jeg skal have nogle snacks). Senere i livet kan det så ske at den adfærd som var hensigtsmæssig tidligere, bliver uhensigtsmæssig nu, i en aktuel sammenhæng. Et typiske eksempel knyttet til stress er, at den person som ikke kan sige nej, bliver overbelastet: Tidligere har det kunnet hænge sammen med personens ressourcer at påtage sig opgaver og ansvar (og personen har måske lige siden han/hun var lille barn haft evnerne og kapaciteterne til at hjælpe andre), men ofte lægger vi gennem livet flere og flere opgaver og mere og mere ansvar på vores skuldre, og hvis man ikke selv formår at regulere denne mængde (= at sige nej), så bruger man flere ressourcer end man har, og så bliver man overbelastet.

At du bliver klog på dine automatikker, herunder eventuelle udfordringer med at sige nej, kan være centrale emner i samtalerne.

Som udgangspunkt er det vigtigt at den stressramte kommer i restitution og bliver klog på sig selv i den henseende, men det er tilsvarende afgørende at ens sociale omgivelser (privat og på arbejde) er lydhøre og samarbejdende. Som stressramt har man behov for at have det væsentligt nemmere og mere trygt end normalt – fx målt på opgavemængde, opgavekompleksitet, ansvar, samt behov for støtte og fleksibilitet.

Et væsentligt faktum er, at det at være social og forholde sig til andre mennesker er særdeles krævende for hjernen i forhold til når vi bare skal forholde os til os selv. Når vi er stressede (og hjernen per definition er ringere fungerende), bliver vi derfor rigtig hurtigt udtrættet af sociale aktiviteter. Her er det vigtigt, at vi formår at give os selv mulighed for at komme ud af det sociale når vi mærker trætheden – dette er ofte et emne vi tager op i samtalerne.

Hvis du har mulighed for at få hjælp i tide, kan du ved at tilpasse dine arbejdsforhold efter dine behov komme i bedring og genoprette dit sædvanlige funktionsniveau.

Hvis du er sygemeldt med stress, får du på et tidspunkt brug for en optrapningsplan, som du laver i samarbejde med din arbejdsgiver og evt. mig. Den er en oversigt over hvordan du over flere uger stiger fra et meget lavt niveau i arbejdstid (fx 2 + 2 timer om ugen), opgavekompleksitet og ansvar, til at ende med fuld tid og dit normale funktionsniveau.

Dine behov, som afdækkes ved hjælp af ovenstående fokusområder, bliver udgangspunkt for tilpasningen eller planen.

Et fint aspekt ved en periode med tilpasning eller plan er, at der typisk bliver opmærksomhed på nogle ting som normalt er svært at skabe den fornødne opmærksomhed på. Herunder at du fx får plads til at registrere og respektere egne behov og nødvendigheder samt handle hensigtsmæssigt på disse – fx at sige til/fra.

Stress er kroppens naturlige reaktion på udfordringer eller belastninger, som opstår, når vi står over for situationer, der føles truende, krævende eller overvældende. Det er en biologisk og psykologisk tilstand, hvor kroppen frigiver hormoner som adrenalin og kortisol for at hjælpe os med at håndtere pres, enten ved at kæmpe, flygte eller fryse.

Man kan dele stress op i positiv hhv. negativ stress:

• Positiv stress: Kortsigtet stress kan være nyttig, da det hjælper os med at fokusere, præstere bedre eller reagere hurtigt i en presset situation. Denne form kaldes også akut stress og er en naturlig del af vores overlevelsesmekanisme.
• Negativ stress: Når stress bliver langvarig eller overvældende, og vi ikke længere føler, vi kan håndtere det, kan det blive skadeligt. Dette kaldes kronisk stress, og det kan føre til alvorlige helbredsproblemer som angst, depression, udbrændthed og fysisk sygdom.

Den negative stress kan manifestere sig forskelligt fra person til person og påvirke mange aspekter af det daglige liv.

Symptomer på stress kan opdeles i kategorierne: tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner. Herunder ses typiske symptomer indenfor hver kategori:

1. Tanker (Kognitive symptomer)

• Koncentrationsbesvær: Vanskeligheder med at fokusere eller fastholde opmærksomheden.
• Hukommelsesproblemer: Svært ved at huske detaljer eller opleve “hukommelsessvigt”.
• Tankemylder: Mange tanker kører konstant, uden mulighed for at finde ro.
• Sort-hvid tænkning: Tendens til at tænke i ekstreme baner, fx “alt går galt”.
• Beslutningsproblemer: Svært ved at træffe selv simple beslutninger.
• Nedsat problemløsningsevne: Overvældelse af problemer, som normalt ville være nemme at håndtere.
• Selvbebrejdelse: Negative tanker om én selv, herunder vedr. skyld, ansvar og præstationer.

1. Følelser (Emotionelle symptomer)

• Irritabilitet: Hurtigere til at blive vred eller frustreret, selv over små ting.
• Nedtrykthed: Følelse af tristhed, tomhed eller håbløshed.
• Angst: Øget bekymring eller følelse af frygt, uden en klar årsag.
• Overvældelse: Følelse af at have for meget at håndtere, hvor alt synes uoverskueligt.
• Uro: En konstant indre rastløshed eller spænding.
• Manglende glæde: Svært ved at finde glæde i aktiviteter, der normalt er fornøjelige.

1. Adfærd (Adfærdsmæssige symptomer)

• Tilbagetrækning: Trækker sig fra sociale aktiviteter eller undgår kontakt med andre.
• Øget irritabilitet: Udviser hyppigere udbrud af vrede eller frustration.
• Nedsat produktivitet: Arbejdsopgaver og daglige opgaver bliver sværere at gennemføre.
• Usund adfærd: Øget brug af alkohol, rygning, stoffer eller overspisning som mestringsstrategi.
• Søvnproblemer: Vanskeligheder med at falde i søvn, urolig søvn eller vågne tidligt.
• Undgåelsesadfærd: Udskyder eller undgår opgaver og situationer, der kan virke stressende.

1. Kropsligt (Fysiske symptomer)

• Hovedpine: Hyppige spændingshovedpiner eller migræne.
• Muskelspændinger: Spændte muskler, især i nakke, skuldre og ryg.
• Mavesmerter: Fordøjelsesproblemer som oppustethed, mavepine eller kvalme.
• Hjertebanken: Følelse af, at hjertet banker hurtigt eller uregelmæssigt.
• Træthed og manglende energi: Følelse af udmattelse, selv efter tilstrækkelig søvn.
• Hyppige infektioner: Svækket immunforsvar kan føre til, at man lettere bliver syg.
• Vejrtrækningsproblemer: Hurtig eller overfladisk vejrtrækning, som om man ikke kan få vejret ordentligt.
• Svimmelhed: Episoder med svimmelhed eller let hovedpine.

Herudover kan man sige at stress har det med at trykke på vores ømmeste punkter

Når vi oplever stress, aktiveres kroppens sympatiske nervesystem. Dette fører til en række fysiologiske ændringer:

• Øget puls og blodtryk for at pumpe mere blod og ilt til musklerne.
• Forhøjet blodglukose (blodsukker) for at give kroppen ekstra energi.
• Fokus og årvågenhed stiger, mens mindre vigtige funktioner som fordøjelse sættes på pause.

Disse ændringer hjælper kroppen med at håndtere kortvarige farer eller udfordringer, men hvis stressen varer ved over længere tid, kan det skade både krop og sind.

• Arbejde: Høje krav, lange arbejdstider, usikkerhed i job, eller konflikter med kollegaer/chefer.
• Personlige forhold: Problemer i relationer, familie, venner, eller ensomhed.
• Økonomi: Bekymringer om penge, gæld eller fremtidig økonomisk stabilitet.
• Helbred: Sygdom, fysisk smerte, eller bekymringer om andres helbred.
• Livsændringer: Store begivenheder som flytning, skilsmisse, dødsfald, eller nye roller (f.eks. som forælder).

Stress kan medføre:

• Psykisk: Stress kan føre til mentale problemer som angst, depression, irritabilitet, eller følelse af at være overvældet.
• Fysisk: Langvarig stress kan bidrage til søvnproblemer, hjerte-kar-sygdomme, fordøjelsesproblemer, hovedpine, og svækket immunforsvar.

Ovenfor er det mest typiske årsager til udviklingen af stress beskrevet.

Herunder er en beskrivelse af 5 forskellige former for stress og deres årsager beskrevet: relationel stress, burnout, boreout, moralsk stress og eksistentiel stress. Disse begreber relaterer sig til forskellige typer stress og følelsesmæssige reaktioner på belastninger, men de har hver deres særlige fokus og udløsende faktorer.

Stress, der opstår som følge af relationelle forhold på arbejdspladsen, udspringer af de udfordringer, der kan følge med komplekse, menneskelige dynamikker i arbejdsmiljøet. Her handler stressen om de relationelle aspekter af arbejdsdagen, der kan føre til belastning, mistrivsel og i sidste ende til stresssymptomer. Disse relationelle forhold kan omfatte uoverensstemmelser, dårlig kommunikation, magtkampe, manglende tillid eller støtte samt konfliktfyldte eller uafklarede roller. Når relationerne ikke fungerer, kan det føre til et arbejdsmiljø præget af usikkerhed og utryghed, som kan belaste den enkelte både mentalt og fysisk.

Typiske symptomer på relationel stress

Stress, der opstår af relationelle årsager, kan vise sig på forskellige måder:

• Tankemæssigt: Rumination (overdreven grublen) over relationelle udfordringer, koncentrationsbesvær og lav selvtillid.
• Emotionelt: Irritation, vrede, frustration, lavt selvværd og følelse af utilstrækkelighed.
• Kropsligt: Fysiske symptomer som spændingshovedpine, muskelspændinger, søvnløshed og generel træthed.
• Adfærdsmæssigt: Undgåelsesadfærd (undgåelse af bestemte personer eller møder), øget sygefravær, nedsat produktivitet og engagement.

Årsager til relationel stress på arbejdspladsen

1. Dårlig kommunikation: Mangelfuld kommunikation kan føre til misforståelser, mistillid og frustration. Hvis opgaver ikke er klart defineret, eller hvis feedback er mangelfuld, kan det skabe usikkerhed om præstationer og forventninger.
2. Manglende støtte og anerkendelse: Hvis medarbejdere føler, at de mangler opbakning fra kolleger eller ledelse, kan det resultere i en følelse af isolation og usikkerhed. Dette kan skabe en oplevelse af at “stå alene” med problemer og opgaver.
3. Konflikter og mobning: Konflikter, hvis de ikke bliver håndteret effektivt, kan føre til varige spændinger og skabe et fjendtligt arbejdsmiljø. I værste fald kan mobning, herunder udelukkelse eller nedgørende adfærd, opstå, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for trivsel.
4. Rollekonflikter og uklare forventninger: Hvis der ikke er klarhed over roller og ansvar, kan det føre til frustration og spændinger. Dette kan opstå mellem medarbejdere eller mellem ledelse og medarbejdere, og det kan forværres, hvis nogen føler, de skal leve op til urealistiske forventninger.
5. Magtubalancer og kontrol: En leder eller kollega med meget kontrollerende eller dominerende adfærd kan skabe stress ved at begrænse medarbejderes selvstændighed og mulighed for at bidrage. Magtubalancer kan føre til en følelse af afmagt og frustration, som kan være meget belastende.

Burnout er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig og mental udmattelse, der typisk opstår som følge af langvarig stress og overbelastning, især i relation til arbejdspladsen. Det er en tilstand, hvor personen oplever, at de ikke længere kan klare kravene eller stressfaktorerne i deres liv, især når disse krav har været vedvarende uden tilstrækkelig restitution.

Typiske symptomer:

• Følelsesmæssig udmattelse og træthed
• Manglende motivation og følelse af ineffektivitet
• Irritabilitet og frustration
• Kynisme eller følelsesmæssig afstandstagen til arbejdet
• Søvnproblemer og koncentrationsvanskeligheder
• Fysiske symptomer som hovedpine, muskelsmerter og svækket immunforsvar

Årsager:

• Langvarigt arbejdspres uden tilstrækkelige pauser eller støtte
• Urealistiske krav til præstation eller tidsstyring
• Manglende anerkendelse eller støtte fra ledelse og kolleger
• Oplevelse af at miste kontrol over eget arbejde eller liv

Burnout er ofte relateret til arbejdsrelaterede faktorer, men kan også opstå som følge af langvarige personlige belastninger. Det kan føre til alvorlige psykiske problemer som depression og angst, hvis det ikke behandles.

Boreout beskriver en form for psykisk udmattelse og demotivation, der opstår som følge af kedsomhed, mangel på udfordringer, og understimulerende eller monotont arbejde. Boreout er det modsatte af stress forårsaget af overbelastning – her er problemet snarere, at personen føler sig undervurderet eller overflødig på arbejdspladsen, hvilket kan føre til en følelse af meningsløshed.

Typiske symptomer:

• Lav motivation
• Manglende engagement eller interesse i arbejdet
• Træthed og udmattelse, selvom der ikke er meget at lave
• Følelse af, at arbejdet er meningsløst
• Uro, rastløshed eller frustration
• Isolation fra kolleger

Årsager:

• Rutinepræget og ikke-udfordrende arbejde
• Manglende variation eller kreativitet i opgaverne
• Følelse af at ens kompetencer ikke bliver brugt eller værdsat
• Langsom arbejdsrytme eller manglende arbejdsopgaver

Boreout kan føre til alvorlige konsekvenser, herunder depression, lavt selvværd og en generel følelse af meningsløshed i arbejdet.

Moralsk stress opstår, når en person oplever en konflikt mellem deres egne moralske eller etiske værdier og de krav eller handlinger, de skal udføre – typisk i en professionel sammenhæng. Det kan forekomme, når en person føler sig tvunget til at handle på måder, der går imod deres egen moralske overbevisning, eller når de er vidner til eller medvirker i handlinger, de anser for forkerte eller uetiske.

Typiske symptomer:

• Følelser af skyld, skam eller dårlig samvittighed
• Følelsesmæssig uro og vedvarende grublerier om beslutninger eller handlinger
• Angst eller depression relateret til ens moralske værdier
• Oplevelse af indre konflikt og tvivl om ens arbejde eller handlinger
• Isolation eller tilbagetrækning fra kolleger og sociale relationer

Årsager:

• Arbejdssituationer, hvor man kan blive tvunget til at tage beslutninger, der går imod ens værdier (f.eks. i sundhedssektoren eller i militæret)
• Oplevelse af at være vidne til uretfærdigheder, uden at kunne gribe ind
• Etiske dilemmaer, hvor man ikke kan handle på en måde, der er i overensstemmelse med ens moral
• Forventninger om at prioritere organisatoriske mål over patienters eller kunders velfærd

Moralsk stress kan lede til en dybere krise, hvor personen oplever en splittelse mellem sin egen integritet og de krav, der stilles af omgivelserne.

Eksistentiel stress er en dybere form for stress, der opstår som følge af spørgsmål eller tvivl om livets mening, ens formål eller ens egen eksistens. Denne type stress kan opstå i perioder med store livsforandringer, tab, kriser eller alvorlige sygdomme, hvor individet begynder at sætte spørgsmålstegn ved sin egen værdi, betydning og fremtid.

Typiske symptomer:

• Følelse af tomhed og meningsløshed
• Grublerier om livets formål eller ens rolle i verden
• Angst forbundet med livets forgængelighed eller døden
• Tab af motivation og interesse i aktiviteter, der tidligere gav glæde
• Depression og følelser af isolation eller eksistentiel ensomhed

Årsager:

• Store livsforandringer som skilsmisse, jobtab eller pensionering
• Dødsfald eller alvorlig sygdom hos en selv eller i nærmeste omgangskreds
• Eksistentielle kriser, ofte udløst af alderdom eller tab af et tidligere meningsfuldt livsindhold
• Filosofiske eller åndelige grublerier om livet, døden, og hvad der kommer efter

Eksistentiel stress handler ofte om en dybere søgen efter mening, identitet og tilhørsforhold og kan kræve hjælp og støtte fra professionelle eller nære relationer.

Arbejdsrelateret stress opstår, når kravene på arbejdspladsen overstiger en persons evne til at håndtere dem effektivt. Det kan udvikle sig som følge af en kombination af ydre pres og indre faktorer, såsom arbejdsmiljø, organisatoriske strukturer, personlighedstræk og individuelle coping-strategier. Når stressen bliver vedvarende eller for intens, kan det føre til udmattelse, nedsat produktivitet og alvorlige fysiske og psykiske helbredsproblemer.

Der er mange faktorer, der kan føre til udviklingen af arbejdsrelateret stress, og disse faktorer kan opdeles i både eksterne (arbejdsmæssige) og interne (personlige) årsager:

1. Eksterne faktorer (arbejdsmiljøet)

• Høje arbejdskrav: Arbejdsgivere kan forvente, at medarbejdere konstant præsterer på højt niveau uden at tage hensyn til arbejdsmængden, deadlines eller ressourcerne til rådighed. Lange arbejdstider, mange deadlines eller komplekse arbejdsopgaver kan skabe et konstant pres.
• Manglende kontrol og autonomi: Hvis medarbejdere føler, at de har lidt eller ingen kontrol over, hvordan de udfører deres arbejde, kan det medføre følelser af hjælpeløshed og frustration. Lav autonomi, hvor medarbejderen ikke har indflydelse på deres opgaver eller arbejdsgange, er en stærk stressfaktor.
• Dårligt socialt miljø: Relationer på arbejdspladsen spiller en stor rolle for trivsel. Konflikter med kolleger eller ledere, mobning eller en følelse af social isolation kan bidrage til arbejdsrelateret stress. Mangel på støtte fra ledere eller kolleger kan gøre det sværere at håndtere udfordringer på jobbet.
• Uklar rolle og forventninger: Hvis medarbejderen ikke har klare retningslinjer for, hvad deres jobrolle indebærer, eller hvis der er modstridende forventninger, kan det skabe stress. Manglende klarhed kan føre til forvirring, frustration og overarbejde i et forsøg på at opfylde de uklare krav.
• Manglende ressourcer og støtte: Hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at udføre opgaverne ordentligt (som tid, personale, teknologi eller uddannelse), vil medarbejdere føle, at de ikke kan gøre deres arbejde effektivt. Dette kan føre til følelsen af utilstrækkelighed og stress.
• Jobusikkerhed: Trusler om afskedigelse, økonomiske nedskæringer eller ændringer i organisationen kan skabe stress og angst, da medarbejdere føler sig usikre på deres fremtid.
• Dårlig balance mellem arbejde og privatliv: Hvis arbejdet konstant trænger sig på privatlivet, kan det føre til en følelse af at være ude af balance. Overarbejde, arbejdstid uden for normale timer eller krav om at være tilgængelig hele tiden kan forhindre, at man får tilstrækkelig tid til at restituere.

1. Interne faktorer (personlige faktorer)

• Perfektionisme og høje personlige krav: Nogle medarbejdere stiller meget høje krav til sig selv og kan have svært ved at slappe af, før arbejdet er udført perfekt. Perfektionisme kan føre til selvpålagt pres og en konstant følelse af ikke at være god nok.
• Manglende coping-strategier: Ikke alle har lige effektive strategier til at håndtere stress. Personer, der har svært ved at prioritere opgaver, sætte grænser eller sige nej, kan være mere tilbøjelige til at opleve arbejdsrelateret stress.
• Negative tankemønstre: Nogle personer har en tendens til at have negative tankemønstre, såsom overdreven bekymring, katastrofetænkning eller frygt for at blive bedømt. Dette kan forstærke følelsen af stress, selv i mindre pressede situationer.
• Lav modstandskraft og tidligere stressoplevelser: Mennesker, der tidligere har oplevet stress eller psykiske problemer, kan være mere sårbare over for at udvikle arbejdsrelateret stress. Lav modstandskraft kan også betyde, at personen har sværere ved at håndtere udfordringer og modgang.

Arbejdsrelateret stress udvikler sig ofte over tid, som følge af vedvarende pres og manglende tilstrækkelig håndtering af stressfaktorerne.

Man kan dele en typisk udvikling af arbejdsrelateret stress ind i faser, som fx:

1. Første fase: Øget arbejdsbelastning

I denne fase begynder arbejdspresset at stige, men det kan virke håndterbart i starten. Personen kan opleve, at de har mindre tid til at hvile, men de formår stadig at udføre deres opgaver. Fysiske og psykiske tegn på stress begynder at dukke op, såsom træthed, hovedpine eller irritabilitet.

1. Anden fase: Vedvarende stresssymptomer

Hvis presset fortsætter, begynder stresssymptomerne at blive mere udtalte og konstante. Personen kan begynde at opleve søvnforstyrrelser, sværere ved at koncentrere sig og humørsvingninger. Øget arbejdsbelastning kan føre til en følelse af udmattelse og frustration, og det bliver sværere at finde en balance mellem arbejde og privatliv.

1. Tredje fase: Fysisk og mental udmattelse

Efterhånden som stressen fortsætter, kan personen begynde at opleve betydelige symptomer på både fysisk og mental udmattelse. Det kan inkludere:

• Kronisk træthed
• Hovedpine, muskelspændinger eller maveproblemer
• Følelsesmæssig udmattelse og depressive symptomer
• Øget angst eller nervøsitet
• Nedsat evne til at træffe beslutninger eller løse problemer

1. Fjerde fase: udbrændthed

Hvis stressen fortsætter uden lindring, kan det udvikle sig til udbrændthed (burnout). Dette er en alvorlig tilstand af total fysisk, følelsesmæssig og mental udmattelse, der ofte kræver langvarig helbredelse. Udbrændthed er kendetegnet ved:

• Følelser af håbløshed, afkobling eller apati over for arbejdet
• Nedsat produktivitet og motivation
• Alvorlige fysiske og psykiske helbredsproblemer (fx depression, angst eller søvnløshed)